Privatlivspolitik
Oplysningstekst om behandling af personoplysninger.
I forbindelse med din oprettelse som bruger hos Kulturium Bibliotek samt din fremadrettede brug af Kulturium Bibliotek selvbetjeningsløsninger, herunder selvbetjeningsautomater, hjemmeside, åbne biblioteker (dvs. benytte biblioteket udenfor betjent åbningstid) og bibliotekets APP ”Biblioteket”, skal vi jf. Databeskyttelsesforordningen informere dig om en række detaljer i vores håndtering af dine oplysninger og oplyse dig om dine rettigheder i den forbindelse.
Ishøj Kommunes bibliotek er dataansvarlig for de personoplysninger om dig, som vi benytter i biblioteket. Formålet med behandlingen af personoplysninger er at tilbyde en række services iht. rammerne for Lov om biblioteksvirksomhed (Biblioteksloven).
Retsgrundlaget for vores behandling af personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c) om behandling, der er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige og artikel 6, stk. 1, litra e) om behandling, der er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse.
Vi behandler personoplysninger om dig i kategorien:
- Personlig identifikation: cpr-nummer og lånerkortnummer
- Adresseoplysninger: navn, navn på eventuel værge, adresse, postnummer, by, land, telefonnummer, e-mailadresse.
- Administration af lån: tilhørsfilial, ferieperiode, interesseperiode, afhentningsfilial, lånte, reserverede og afleverede materialer, dine lister, herunder huskeliste, mellemværender med biblioteket og betaling af mellemværender, e-mails, sms’er og push-beskeder sendt til dig samt eventuel blokering af lån.
Det gør vi for at kunne administrere dine lån og give dig adgang til bibliotekets eRessourcer, sende dig information om aflevering og reserveringer, samt give dig adgang til at benytte biblioteket uden for betjent åbningstid.
Vi gemmer dine oplysninger i op til 2 år, efter du ophører med at være aktiv låner.
Kort sagt er de nødvendige for at holde styr på de materialer du låner, for at du kan bruge vores hjemmeside, biblioteks-app og selvbetjeningsautomater, samt for at vi kan kontakte dig i forbindelse med reserveringer eller aflevering af dine lån.
Det er bibliotekets administrative system, Cicero, der opbevarer oplysningerne. Når du anvender hjemmeside, biblioteks-app eller selvbetjeningsautomater, kan du via login få adgang til at se og ændre en del af dine personlige informationer i Cicero.
Fysisk opbevares informationerne på sikrede datacentre i Danmark, og adgangen hertil fra Cicero, hjemmeside, biblioteks-app og udlånsautomater foregår via krypterede linjer.
Hvis du har et mellemværende hos os sendes det til inddrivelse via kommunens økonomisystem. Her deler vi data om CPR-nummer, navn, materialets titel og det skyldige beløb.
Indsamling ved brug af sms-service
Du kan modtage sms’er fra bibliotekets system i forbindelse med reserveringer eller aflevering af dine lån. Vi bruger tredjeparten Computopic som afsender.
Du kan også tilmelde dig vores sms-service i forbindelse med arrangementer, servicemeddelelser etc. Her anvender vi også Computopic som afsender. Du kan til hver en tid afmelde dig sms-servicen igen.
Indsamling ved benyttelse af ishojbib.dk
På www.ishojbib.dk gør vi brug af tjenesten Webtrekk, der gør brug af cookies. På ishojbib.dk bruger vi den information til at tilpasse indholdet til vores brugere og deres brugeradfærd. Det drejer sig om følgende oplysninger, som fremkommer i dit elektroniske spor på hjemmesiden: hvilke sider du besøger, hvilken browser du anvender, den IP-adresse du anvender.
Hvis du imidlertid ikke vil tillade cookies, kan du ændre i indstillingerne i din browser, så den ikke fremover gemmer cookies fra ishojbib.dk. Du kan også slette cookies, der allerede er lagret. vejledning og læs mere om cookies på http://minecookies.org/cookiehandtering.
Indsamling ved benyttelse af bibliotekets fysiske og digitale ressourcer
Hvis du låner materialer eller anvender e-ressourcer registreres dette i din lånerprofil. Oplysninger anvendes til drift af biblioteket og slettes efter faste retningslinjer i henhold til bibliotekslovens bestemmelser. Kulturium Bibliotek har dertil en række digitale samlinger, som kan tilgås af enkeltpersoner i henhold til licens med tredjeparter.
Indsamling ved tilmelding til arrangementer på ishojbib.dk
Hvis du ønsker at deltage i arrangementer på Kulturium Bibliotek behandler vi personoplysninger som led i bestillingskontrakten, herunder dit navn, din e-mailadresse, og telefonnummer. Oplysningerne anvendes ikke til andre formål og slettes automatisk. Nogle gange anvender vi tredjeparter som databehandleren og disse vil alene få overladt dine personoplysninger som databehandler for Ishøj Kommune.
Indsamling ved tilmelding af nyhedsbreve
Når du tilmelder dig Kulturiums nyhedsbreve, bliver følgende oplysninger registreret: Navn, E-mail og det/de nyhedsbreve du har tilmeldt dig. Disse oplysninger er registreret med henblik på at kunne opretholde vores kontaktdatabase, så vi kan udsende vores nyhedsbreve til de tilmeldte. Du kan til hver en tid afmelde dig vores nyhedsbreve igen. Vi anvender Ubivox til nyhedsbreve.
Ubivox opbevarer og behandler data i forbindelse med udsendelse af vores nyhedsbreve. Ubivox behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke anvende dem til egne formål. Du registreres kun, såfremt du har givet samtykke.
Indsamling af personoplysninger ved TV-overvågning
Hvis du opholder dig i Kulturium Bibliotek indsamles der personoplysninger i form af TV-overvågning. Denne overvågning foretages i overensstemmelse med den til enhver tid gældende ’Lov om TV-overvågning’.
Fotografering og videooptagelser
Vi tager nogle gange billeder og videoer på Kulturium Bibliotek samt i forbindelse med vores arrangementer, og du kan derfor indgå i billeder og videoer hvis du opholder dig disse steder.
Indsamling ved brugerundersøgelser
Hvis du ønsker at deltage i en brugerundersøgelse ved Kulturium Bibliotek beder vi om dit samtykke til behandling af dit navn og din e-mailadresse. Oplysningerne anvendes ikke til andre formål og anonymiseres efter analyse af den konkrete undersøgelse. Nogle gange anvender vi tredjeparter som databehandlere og disse vil alene få overladt dine personoplysninger som databehandler for Ishøj Kommune.
Dine rettigheder i forbindelse med behandlingen af dine data
Du har ret til at trække dit samtykke tilbage.
Du har ret til at se, hvilke oplysninger kommunen behandler om dig (indsigtsret).
Du har ret til at få rettet oplysninger om dig, som er urigtige.
Samtykke i forbindelse med brug af Kulturium Bibliotek
Vær opmærksom på, at du til enhver tid kan trække dit samtykke tilbage. Dette kan ske ved at kontakte os.
Hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil vi stoppe behandlingen af dine personoplysninger, medmindre vi er berettigede eller forpligtede til at fortsætte behandlingen eller opbevaringen af dine personoplysninger på andet grundlag, herunder i henhold til lovgivningen. Det vil sige at så længe du har lån fra biblioteket eller mellemværende, har vi stadigvæk ret til at behandle dine oplysninger.
Tilbagekaldelse af dit samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, som er sket før tilbagekaldelse af samtykket.
Hvis du trækker dit samtykke tilbage, kan du muligvis ikke fuldt ud benytter de funktioner, som vi tilbyder på vores hjemmeside eller de services som Kulturium Bibliotek i øvrigt tilbyder.
Kontaktoplysninger på kommunens databeskyttelsesrådgiver
Hvis du har spørgsmål til, hvordan kommunen skal behandle dine personoplysninger, er du velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver. Læs hvordan du kontakter databeskyttelsesrådgiveren her.
Vi opfordrer til, at du ikke sender fortrolige og følsomme oplysninger pr. mail.
Klageadgang
Hvis du er utilfreds med kommunens behandling af dine personoplysninger, er du velkommen til at klage over behandlingen. Klagen kan indgives skriftligt, mundtligt eller telefonisk til Ishøj Kommune.
Du kan også klage direkte til Datatilsynet. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.