Åbning af Ishøj Repair Café og bæredygtige smagsprøver

Besøg den nystartede Ishøj Repair Café i Ishøj Bycenter (lige ved stationen)
Date
Tid
15:00 - 17:00
Sted
Ishøj Bycenter

Har du noget elektronik som ikke virker, en kaffemaskine eller en støvsuger som er gået i stå? En stol med løse ben eller måske et par bukser eller en trøje der skal lappes? Så er du velkommen til at kigge forbi når Ishøj Repair Café åbner d. 23. april! Måske kan vi også hjælpe med din tablet eller smartphone. Vi reparerer ikke cykler.

Hvis du har lyst til måske at blive frivillig i Ishøj Repaircafe, så er du også velkommen til at kigge forbi og høre mere om det. Vi søger folk med teknisk snilde, kørekort til en symaskine, en loddekolbe og andre som har hænderne godt skruet på.

Til at markere åbningen har vi fået Meyers Madhus til at lave nogle spændende smagsprøver. Vi byder også på en kop kaffe.

Vi ser fem til at se dig! Repaircafeen har til åbningen lånt et lokale overfor KFC i Ishøj Bycenter. Fremover vil Ishøj Repaircafe være at finde i Brohuset, info om tid og lokale følger.

Repair caféen er blevet til på initiativ af kommunens klimakoordinator og brobyggeren i Brohuset

 En del af Uge17 - Festuge for verdensmål og bæredygtighed.