Forløb om digte

For 2. klasse

Deltag i et forløb om digte, rim og remser med tre besøg på Kulturium Bibliotek, hvor eleverne selv skal producere rim og remser, og hvor forældrene bliver inviteret til en hyggelig seance, hvor børnene læser deres rim højt, og forældrene introduceres til biblioteket.

På 1. besøg introduceres børnene for forskellige typer digte, rim og remser. Vi har fokus på genretræk, sprog og lyde, og vi kommer langt tilbage i historien. Vi afslutter besøget med at læse en historie højt, der rimer.

På 2. besøg arbejder børnene i grupper med selv at producere og
illustrere rim og remser.

Mellem besøgene arbejder I med genren i klassen, og eleverne færdiggør deres egne tekster, som de startede med på 2. besøg.

På 3. besøg deltager forældrene til en fernisering, hvor børnene læser
deres egne rim højt.
Rimene bliver bagefter udstillet i 14 dage på Kulturium Bibliotek.
Forældrene bliver introduceret til bibliotekets tilbud til børn, og de kan få lavet lånerkort til de børn, der ikke har et.

Målgruppe: 2. klasse
Varighed: To formiddage på Kulturium Bibliotek og en sen eftermiddag med forældredeltagelse i marts eller april måned.
Forberedelse: Børnenes arbejde skal færdiggøres på skolen inden forældreaftenen.
Sted: Kulturium Bibliotek
Tilmelding: Rikke Myhlendorph, 43 57 71 33, rbm@ishoj.dk